Henter indhold...




Alder



Ferielejr: Sommerlejr fra 7.-13. juli 2024 på Brogaarden ved Middelfart

Pindstrup Fonden / FamilieNet Danmark


Ferielejre for børn med og uden handicap/diagnose

Pindstrup Fonden har mere end 50 års erfaring i afvikling af ferielejre for børn/unge med og uden handicap. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, som det enkelte barn har, og man kan ”komme som man er”, diagnose eller ej.

Enestående fællesskab med øje på egne og andres kompetencer

Ferielejrene er kendetegnet ved et enestående fællesskab. Her bidrager alle til fællesskabet, og børnene får øje på egne og andres kompetencer.

Det tilstræbes at deltagerne fordeler sig 50/50 i forhold til børn/unge med og uden handicap/diagnose. 

For børn/unge med handicap kan det være grænseoverskridende at være af sted en hel uge uden mor og far.
Børnene lærer at stå på egne ben, de bliver accepteret som de er, og bidrager til fællesskabet.

Her kan alle finde nogen at spejle sig i og få nye venner, og det giver selvtillid! For børn uden handicap kan det være en øjenåbner at være sammen med børn med /handicap særlige behov.

Rutinerede, voksne frivillige ledere

Rutinerede, voksne frivillige ledere står for lejrene i samarbejde med lønnede ansatte. Det frivillige lederteam er ”håndplukket” til ferielejren.

Ferielejrene byder på en uge sprængfyldt med sjove, spændende, udfordrende aktiviteter og fællesskab.

Læs mere om Stjernelejren på Pindstrup Fondens hjemmeside.


Tilbuddet er til dig, som...

Tilbuddet er for dig mellem 6 og 18 år med eller uden handicap/diagnose. En uge sammen med andre skønne børn og unge fra hele landet, hvor I skal lave en hel masse spændende ting, som vil være med til at skabe nye relationer på tværs af, hvad vi hver især kommer med at udgangspunkt. Nogle relationer og venskaber varer hele livet. 

Ï frivilligteamet glæder vi os allerede voldsomt meget til en helt fantastisk sommerlejr. 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Viborg Kommune administreres af De Frivilliges Hus Viborg

De Frivilliges Hus Viborg Viborg Kommune
Top